Bestyrelsen søger 2 nye medlemmer

Kære beboere,

Vi har i bestyrelsen talt om, at vi burde være 5 medlemmer, i stedet for 3 som der er nu. Det skal være et ulige antal.

Dels er der arbejde vi ikke får gjort så godt eller hurtigt som vi kunne, hvis vi var flere at fordele arbejdet ud på… Og der er nye ideer om forbedring af det ene eller det andet, som vi aldrig når til… Og vi synes også, at når der er uenighed iblandt os, så er det bedre at være 5 end 3 til at få vendt et emne, og tage den rigtige beslutning.

Så derfor… Hvis nogen af jer sidder med tanken om, at det kunne da faktisk være spændende og interessant at være med, og at få mulighed for mere indflydelse, så kontakt os endelig på aab-afdeling9@aab.dk, og gerne hurtigst muligt, så I kan nå at blive stemt ind til beboermødet d 2. september😊

Hvad går bestyrelsesarbejdet ud på:

  • Bestyrelsen har visse specifikke opgaver ift. AAB, såsom godkendelse af Drift & Vedligeholdelsesplanen, regnskab og budget. Ligeledes står vi for organisation og kommunikation omkring de årlige beboermøder.
  • Vi er beboernes repræsentant i forhold til AAB’s administration, og i samarbejde med Gert og AAB’s driftsleder for vores afdeling, er vi involveret i tilsyn og beslutninger om renligholdelse, vedligeholdelse, forbedringer og fornyelsesprojekter hvad angår bygningen, gården, vaskeriet og beboerlokalet.
  • Ligeledes i samarbejde med Gert og vores driftsleder, er vi involveret i overholdelse og fastsættelse af husordenen i fællesarealer, samt eventuelt sager om klager fra/uenigheder mellem beboere.
  • Vi fordeler opgaverne imellem os, og i praksis i hverdagen, drejer det sig mest om at læse og svare på mails i kommunikation med hinanden.
  • Ikke mindst mødes vi en gang om måneden til hyggelige bestyrelsesmøder, hvor vi taler sammen om tingene, og går igennem dagsordenen af igangværende sager og projekter. De er som regel først på aftenen, og sommetider spiser vi også sammen.
  • Og vi står for hjemmesiden, FB gruppen og kommunikation til beboerne, bl.a. via referater af vores møder.

Vi ser frem til at møde jer,

Steen, Pia og Camilla