Flertallet stemte for igangsætning af samarbejde med fiberby.
TV-udvalget har undersøgt muligheder for levering af Internet og vælger at anbefale Fiberby som er et lokalt firma med mange installationer i området – også i andre AAB afdelinger. Fiberby leverer en kraftig 50/50 Mbps forbindelse for 100 kr./md.
Forbindelsen leveres som et enkelt RJ-45 netværksstik ca. 1,5 meter fra gennemboring fra hovedtrappe. Den enkelte husstand kan derefter tilslutte sin computer, switch eller router dertil. Oftest vil man tilslutte en router med trådløst netværk. Hvis man ikke sætter en router på kan man maksimalt have 3 enheder tilsluttet. En router med trådløst netværk kan købes for mellem 250 og 500 kr.
Hvis man vil have ført kabling videre fra den første afslutning koster det 250 pr. rum man skal igennem plus 375 for en ekstra stikdåse.
Fremtidige tilmeldinger koster 250 kr i startgebyr men hvis man tilmelder sig indenfor 14 dage efter installation er det gratis. Der er ingen betingelser om antal af tilmeldte.
Installationen koster 180.000 eks. moms. med forbehold for at Fiberby kan få tilgang til alle kælderrum og kan bruge de kabeltræk-kanaler som er planlagt at installere i forbindelse med trappe-renovering. Udstyr og kabling mv. bliver vores ejendom.
Installation af kabling og afslutningsstik bliver foretaget i alle lejligheder uanset om man tilmeldes eller ikke.