Årsberetning 2023-24

Beboerlokale billigere end forventet

Ved et tilfælde har et medlem af bestyrelsen kigget faktura for køkken til beboerlokale igennem og opdaget at vi er blevet dobbeltfaktureret for køkken elementer og skabe til toilet. Det debatterede beløb er næsten 250.000 kr som vi antager kommer til at indgå i vores regnskab for 2024.

Cykel- og barnevognskældre

Vi har øget kapaciteten på cykelkældre fremfor barnevogne, ved at lave kælderrummet under Ejderstedgade 20 om til cykelkælder, og flytte barnevognskælderen til det mindre kælderrum under Vesterfælledvej 69.
På den måde er der også kommet cykelkælder i nordenden af gården, og der er nu plads til ca. 70 cykler fordelt over de 4 cykelkældre.

Ligeledes har vi fået sat nye ramper i begge sider af trapperne til de 4 kældre, samt dør-stoppere, hvilket gør adgang nemmere end førhen. Og vi håber at beboerne vil benytte cykelkældrene i højere grad, så vores gård  mindre ligner en parkeringsplads for cykler, og i højere grad give plads og indbyde til ophold.

Cykeloprydning

Igen i år har vi foretaget en cykeloprydning, hvilket vi vil fortsætter med at gøre 2 gange om året. Der blev igen fjernet en mængde cykler. Der henstår fortsat en del cykler som tydeligvis ikke bliver brugt og vi henstiller til, at beboere søger alternative opbevarings-muligheder, hvis disse cykler ikke kan bortskaffes. Eller, om ikke andet, at de flyttes til cykelkældrene. Det ville være hensynstagende, hvis cykelbøjlerne i gården og under halvtagsskurene bliver forbeholdt beboere der bruger deres cykler hver dag eller regelmæssigt.

Altan til gård

Senere i 2024 påbegyndes endeligt arbejdet med etablering af altan til gård i udvalgte boliger.

Internet anlæg

Internet anlæg til vores Fiberby Internet er afskrevet og vi betaler i 2024 de sidste afdrag på 4 kr pr md i stedet for de 18 kr vi har betalt de sidste 10 år.

Brandsikring

På beboermødet sidste år stemte vi en tillægsbevilling til brandgennemgang igennem, det er i proces og p.t. til myndighedsgodkendelse. Vi forventer arbejdet begynder tidligt i 2025.

Gårdlaug-plantekasseudvalg

Efter beboermødet sidste år, fandt vi en ny leder for Plantekasseudvalget, men ingen andre har meldt sig til, og personen holder kasserne helt alene, hvilket på lang sigt ikke er holdbart. Derfor, hvis ingen beboere viser interesse vil dette projekt blive lukket ned indtil der er reel interesse.

Gården mens vi venter…

Der har været afholdt en dag med gårdvandring og idéoplægget er udført og på baggrund af det sættes forslag om gennemførelse af projektet til afstemning.

Vi ser på at få en aftale i stand med en ekstern gartner som kommer og laver et par servicebesøg og passer beplantning og beskæring af træer mv.

Vaskeriet

Der arbejdes p.t. på en opgradering af reservationssystemet og mulighed for reservation via en App.
Vi ser også på om udskiftning i dele af maskinparken skal fremrykkes, planlagt til 2032. Afventer p.t. priser fra Miele.

Affaldsområdet

Pga det igangværende vejarbejde kan skraldesuget p.t. ikke benyttes. Vi håber alle beboere har forståelse for situationen og gør sig umage for at sortere korrekt så belastning på restaffald.

Vi synes det går bedre med sortering generelt, men forbedring er stadig nødvendig.

Rengøring

Boligforeningen har, uden bestyrelsens vidende, skiftet rengøringsselskab som skal passe rengøring på vore trappe og vaskeri.

Det er endnu ikke gået så godt men vi forsøger at følge op med inspektør.

Vi vil også meget gerne høre fra beboere om tilfredshed med rengøring.

Nye bestyrelsesmedlemmer

Vi besluttede 2 år tilbage at fungere med kun 3 bestyrelsesmedlemmer… den beslutning kan omgøres så vi kan være 5. Meld ind hvis du har lyst til at arbejde lidt for at gøre forhold omkring din bolig lidt bedre.