I henhold til Boligforeningen AAB’s vedtægter §14 indkaldes til ordinært afdelingsmøde Tirsdag den 5/9-2023 kl. 19.00, Beboerlokalet, Ny Carlsberg Vej 37
DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmeudvalg
3. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste afdelingsmøde
4. Regnskab til orientering
5. Behandling af eventuelt indkomne forslag (se bilag her):
a) Nye køkkener via den kollektive råderet
b) Godkendelse af låneoptag, til opsætning af altaner i AAB Afdeling 9
c) Tillægsbevilling til brandgennemgang
d) Bevilling på 60.000 til ideoplæg for gårdrenovering
6. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år
7. Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter
a) Afdelingsformand for 2 år
Steen modtager genvalg.
b) Afdelingsbestyrelsesmedlem, 1 for 2 år
Pernille modtager ikke genvalg. Sussi stiller op til valg.
c) Suppleanter til afdelingsbestyrelsen
8. Eventuelt
Gårdlaug/plantekasseudvalget søger projektleder.
Hvad er afdelingsmødet – og hvem kan deltage?
AAB er en almen boligforening, hvor beboerne har indflydelse på, hvordan afdelingen skal udvikle sig. Vi håber, at du vil deltage og være med til at sætte præg på, hvordan afdelingen skal være at bo i.
Afdelingens boliglejere og disses myndige husstandsmedlemmer har adgang og stemmeret på afdelingsmødet. Hver husstand har to stemmer, uanset husstandens størrelse. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Vi håber at se mange beboere til mødet.